Don't Look Now, Rude Boy

Uhhhh!

I tirsdags holdt en gammel kreds af venner - rundt omkring i KBH populært kendt som The Rude Boyz - for 10. gang i træk julefrokost. Under middagen begyndte nogen at diskutere film, og min opmærksomhed blev draget mod samtalen, da "Rødt Chok" blev nævnt. Omtalte film købte jeg for nogle måneder siden på dvd. I TP, til den beskedne pris af 25,- kr. Ikke så få erhvervede film står stadig ubesete på min reol, og "Rødt Chok" var en af dem. Da undertegnede som oftest først vender hjem fra arbejde ved 19-tiden, er der sjældent overskud til at nyde en film, mindst af alt andet end noget let, såsom en komedie. Ved julefrokostbordet blev det imidlertid understreget for mig, at jeg hurtigst muligt burde se gyseren, som den er, i øvrigt med originaltitlen "Don't Look Now".

Da jeg godt og grundigt stegt vågnede onsdag formiddag havde jeg dette in mente. Efter de strengt nødvendige foranstaltninger, der må og skal iværksættes dagen derpå, var jeg klar til at ligge udstrakt på sengen i det dæmpet belyste kollegieværelse, med persiennen behørigt trukket ned. "Don't Look Now" skulle nu omsider indtages.

Jeg må gentage min indledning: Uhhhh! Den mærkelige, tenderende det psykedeliske, lidt arty farty og meget 70'er-agtige stemning bygger op til en netop chokerende slutning. Jeg afskyr, når ubetænksomme eller slet og ret barnlige mennesker ødelægger filmoplevelsen for andre ved at afsløre overraskende tvist i plottet. En stadig mere gængs betegnelse i det danske sprog er det engelske ord "spoiler" - altså "to spoil", ødelægge noget, for den intetanende læser, der så snart vedkommende har set sætningen ved, at den tumbede fx anmelder har ødelagt den fremtidige filmoplevelse. Dét var en associerende sidebemærkning ... Under alle omstændigheder: den omtalte slutning, som jeg altså ikke vil spoile, var det mest skræmmende enkeltstående virkemiddel, jeg har set i en film siden "det, der er bagved spisestedet i Mulholland Dr.".

I denne scene udløses det længe opbyggede ubehag, og seeren chokeres på foruroligende og uforglemmelig vis. Hvordan Donald Sutherlands karakter fik det kan man kun gisne om, men et godt bud er, at han mistede forstanden ... Uhhhh!

Meget uhyggeligt! Så uhyggeligt, at jeg natten til torsdag, efter endnu en julefrokost (afholdt her) blev hjemsøgt i mine drømme. Megen snaps og sild rumlede i min mave, mens en lille person, der rystede på hovedet, grinede til mig under en rød hætte. Ikke særlig rart! Derfor må jeg paradoksalt, men naturligvis, på det kraftigste anbefale læseren af denne klumme at få set "Rødt Chok". Fås altså i TP til knap 4 euro ...

Uhhhh!

Det er snart jul

Den smager godt!

Orden i sagerne II

Natmanden Simon skrev tilbage i marts 2005 en sjov tekst om måder at ordne sin pladesamling på. Fx i henhold til cd'ernes spilletid. Læs hans tekst først, og kom så tilbage til denne side. Tryk på dette link: "orden i sagerne".

Velkommen tilbage. Det gør mig meget træt at tænke på konsekvenserne for mig, i fald jeg i virkelighedens verden gav mig i kast med det skitserede cd-projekt. Samlingen har for længst passeret de 1000, og vil det nogensinde stoppe?

Selv sværger jeg til en konservativ alfabetisk orden, efter band- eller komponistnavn, dog i grove træk genreopdelt.

Træreolernes store klump er al metal, rock og pop. Dén fylder meget. Der er hundredevis. Jeg kan bedst lide metal, det er nok halvdelen, vil jeg tro.


Jeps, hævi mætal, den er go'. Her mine gamle favoritter Bolt Thrower.

Den næststørste kategori er "klassisk" musik, som for ikke så længe siden voksede sig stor nok til at nødvendiggøre en underinddeling: ”40 plader med Mozart”, ”40 plader med Beethoven”, "korværker", "opera", "orkesterværker/balletmusik” samt sågar, og en smule pinligt, ”musicals”.


Denne mand var genial. Derfor ejer jeg omkring 50 cd'er med den musik, har komponerede.

Min tredjestørste genre er filmmusik, der er også mange, ca. én meters penge. Jeg er lidt af en filmnørd.


Dette er fremragende symfonisk musik fra nogle fremragende film. Ja, det er fremragende symfonisk musik, punktum.

Så er der al electronica under ét i et alfabetisk geled, med tekno, jungle, hardcore, og hvad jeg ellers har af underlige køb. Der står vist også nogle ret poppede titler, men med nok blipblop til, at de havnede i den digitale klump.


Squarepusher. Elektronisk. Organisk. Mærkeligt. Unikt. Fedt.

Et dusin plader med tambourkorps, militære musikkorps og symfoniorkestre, der spiller marchmusik.


Den Livlige Kongegardes Musikkorps. Blandt de bedste i verden, deres udgivelser har vundet mange priser.

En mindre afdeling med hiphop.


Malk De Kojn.

En endnu mindre med reggae og dancehall.


Bikstok Røgsystem.

En stor samling opsamlingsplader, typisk fra musikmagasiner som Zoo (dem alle), Metalized og NRG.


Zoo.

Der er også kabaret, revy og visesang på en lille hylde.


Bøf med løg.

Et mindre udvalg af jazz bør man også ligge inde med, synes jeg.


Hvis man kun skal eje én jazzplade. Jeg har dog en god håndfuld.

En del fjollede, men ofte morsomme cd’er står under kategorien ”underholdning”. Det er Anders Matthesens børneradioplade, Gramsespektrum, den slags. Det er da sjovt? Det synes jeg i hvert fald.


Sjovt.

Det kan lyde mærkeligt, men også folke- og verdensmusik er repræsenteret med nogle plader, typisk keltiske eller skandinaviske grupper, men også fra så forskellige steder som fx Eritrea og Spanien. Min erfaring er, at indenfor selv de særeste genrer kan man finde kvalitet. OK, undtagen popmusik fra Eritrea. Damn, det er noget uudholdeligt bras!


Hedningarna. Svensk/finsk rock/folkband. Det holder.

Der er en lille samling med country og amerikanske singer songwritere. Af sidstnævnte sætter jeg særligt pris på 1930’ernes Woody Guthrie. Hvis man kan huske The Soggy Bottom Boys fra filmen O Brother, Where art Thou?, er man med på stilen.


Den kære Woody.

Jeg kan ikke holde det ud, hvis der ikke er styr på mine cd’er – jeg kan ikke koncentrere mig om andre opgaver, før jeg atter har arrangeret dem i korrekt rækkefølge. Når jeg tager en cd fra hylden for at høre den, trækker jeg dens nabo halvt ud fra rækken. Så kan jeg umiddelbart sætte den fjernede cd på plads efter brug. Det er rigeligt for mig at holde styr på samlingen i både genrer og alfabetisk, og jeg er glad for den orden de står i. Derfor bliver jeg meget træt af at tænke på konsekvenserne for mig, i fald jeg i virkelighedens verden gav mig i kast med det af Simon skitserede cd-projekt.


Orden i sagerne II.

En artikel om musik, der ikke er reggae eller metal

16. december

Som en variation til den musik, der ellers primært optager Da Rude Boyz, smider jeg hermed et link til en artikel, jeg skrev i 2004. Det er ikke til at sige, om I vil finde den læsværdig, men fra personer, der opererer i denne særlige musikalske undergrund, har jeg modtaget en del rosende ord. Og om ikke andet har jeg søgt at gøre det underholdende, også for den udenforstående læser.

Således hypet, tryk på billedet for artiklen. Kommentarer modtages, som altid, gerne. Om ikke andet for at se, om der egentlig stadig er nogen, der følger med på denne side ...

Update af Ardennerartikel

Update, 12. december 2005

Så er der også lagt et kort op, der i grove træk viser ruten.

Update, 11. december 2005

Her, næsten et år efter den benhårde tur, faldt jeg over nogle billeder fra Ardennermarchen. De er taget på Andreas Knudsens kamera, og jeg har skrevet lidt supplerende billedtekster til. Klik her eller på billedet af amerikanske soldater i Ardennerne. Og hvis du skulle have kommentarer eller spørgsmål - ja, bitte, skriv løs.

/TH

Uge 40: Rusturskok, Sejerborg, Sejrøbugten

Lasse S., Mads F.-M., C. Baronen, blogmaster, C. Bayer, Johan. Undertegnede er ved at præsentere én af hovedrettens kalveserveringer.

Når man har været tutor fem år i træk, og derved er blevet indehaver af den halvt ærefulde, halvt alarmerende "Fem-årsstjerne" (der formelig sys på årets tutorpolo, når den erhverves), mente Deres skribent, at det var på tide at holde inde, inden legen blev en tand for god. Desuden kræver det flere måneders mere eller mindre intenst engagement at være en god tutor på Institut for Statskundskab (IFS), Københavns Universitet, og den energi kan jeg ikke længere lægge i projektet. Men lykkeligvis er der andre måder, hvorpå man kan deltage i festivitasen.

1. Tutor Support.
En utraditionel og smule wacky idé, der for tre år siden blev opfundet af fyre fra et hold, jeg i øvrigt selv havde været tutor for året før. For første gang kunne jeg nu slutte mig til det lille selskab. Konceptet er simpelt: man erobrer et undervisningslokale i det område, hvor det intense tre-dages introforløb udspiller sig i slutningen af august. Så sidder man bare og stemningsnyder igennem, og sætter måske skilte op rundt omkring à la "Tutor Support er den lim, der holder introforløbet sammen". Og jeg bør lige nævne, at indtagelse af alkoholiske drikke i lettere grad indgår i stemningsnyderiet. Du synes det lyder barnligt? Ja, ja, men når en gammel cirkushest dufter savsmuld trækker det gevaldigt i den, og det her svarer til at få lov til at komme med backstage, når man nu ikke skal i arenaen.

2. Kokketjans.

Langt mere alvorlig er opgaven som kok på rusturen. Det skal indskydes, at hos os ligger rusturen tre uger henne i introforløbet. Dvs. at russerne nu kender hinanden udmærket på de respektive hold, der tæller godt 40 personer. Tiden er moden til at udvide netværket til flere medrussere og deres tutorer. I år gik turen til hhv. Klinteborg og Sejerborg, begge ved Sejrøbugten, og med tre rushold og deres tutorer på hver lejr.

Blogmasteren havde i foråret øvet sig sammen med Lasse og Mads, da vi agerede kokke på tutorernes to-døgns planlægningshyttetur. Dér lavede vi mad til 80 mennesker. Denne generalprøve var gået tilfredsstillende, og nu gjaldt det den helt store forestilling: at bespise knap 170 personer fra mandag aften til torsdag morgen. På IFS er der en stolt tradition for, at per definition arrogante og selvbevidste kokke frembringer aldeles fremragende føde til de overrumplede russere på rusturen. Ambitionsniveauet har altid været meget højt, så der var noget at leve op til. Igennem fire dage på Sejerborg prøvede vi at leve op til dette, med hold af skiftevis russere og tutorer under vores suveræne kommando i den gamle spejderlejr. Sejerborg har jeg frekventeret som både russer og tutor, så gensynet var kært. Det jeg så mest til var nu køkkenet, som jeg nærmest konstant opholdt mig i hver dag fra 0645 (så tændes ovne og kogeplader og de mange morgenbrød slås op fra dejen, der har koldhævet natten over) til ca. 0100-0200 stykker, når køkkenet er rengjort og dejen til næste dag produceret.

Det kan ikke komme som en overraskelse, at Deres skriverkarl var komplet udmattet, da jeg endelig, endelig var hjemme på Gården sent torsdag eftermiddag. Til gengæld kan jeg garantere, at endnu en årgang på IFS fik en kulinarisk oplevelse, de næppe havde forventet. De læser nok ikke med, men tak til kokkeholdet for en stor oplevelse.

Rustursmenu 2005

Mandag:

Middag:

Salade Nicoise, bruschetta med chevre chaud & brød og smør

Coq au Vin m. ris og persille

Crêpes med råsyltede brombær og vanilleflødeskum

Tirsdag:

Morgenmad/brunch: Røræg, bacon, rundstykker, hjemmebagt friskt brød, ost, smør, salami, yoghurt naturél, akaciehonning, havregryn, mælk, the & kaffe

Frokost: Hjemmelavede burgere (stor, hjemmebagt burgerbolle, bøf, bacon, ost, rødløgskompot, salat, tomat, syltede agurker, jalepenos, ketchup, sennep, mayonnaise & chilisauce à la tabasco

Middag:

Fiskefilet paneret i rasp, mandler og persille og hertil serveret en hjemmelavet remoulade, smørristet rugbrød og en salat af marinerede gulerødder med hvidløg, persille og citron

Langtidsbagt og ølmarineret svinekam m. separate svær, små stegte kartofler, hjemmelavet rødkål og agurkesalat & sauce med chokolade og chili

Rødvinspocherede pærer med vanilleiskugler rullet i hakkede nødder

Natmad: Kartoffelsuppe med bacon, brød og smør

Onsdag:

Morgenmad/brunch: Røræg, bacon, pølser, frugtsalat, rundstykker, hjemmebagt friskt brød, ost, smør, salami, yoghurt naturél, akaciehonning, havregryn, mælk, the & kaffe

Skovtursfrokost: Sandwich

Hjemmebagt focaccia m. salami, langtidsbagte peberfrugter, salat, rødløg og mayo/sennepsdressing

Hjemmebagt focaccia m. skinke og ost, bagte tomater, salat, rødløg og mayo/sennepsdressing

Middag:

Avocadosuppe serveret i shot-glas med laksetatar og hvidløgsbruschetta

Sort pasta med cremet safransauce og krebsehaler

Hjemmelavet Fois Gras i terrine med balsamicomarinerede bær og smørristet toast

Dry Martini Granite m. grønne oliven

2 slags kalv (mørbrad og rødvinsmarineret kalv på spyd med blå druer), svamperisotto, rødvinsglace & æble/fennikel salat marineret i hvid balsamico, sukker og citron

Creme Brulèe m. blåbær, små mørdejstærter med blåbær & blåbæris

Torsdag:

Morgenmad: Rundstykker, hjemmebagt friskt brød, ost, smør, salami, youghurt naturél, akaciehonning, havregryn, mælk, the & kaffe + diverse rester

Eritrea: nok venten

Ja, ak, jeg har endnu ikke overført alle artiklerne i hardcopy til min PC. På den anden side har I ventet længe nok, så nu får I altså det første af de nyhedsbreve, jeg sendte hjem til en stor mængde venner og familie.

Billeder, baggrund for missionen og alverdens andet lir vil langsomt blive lagt op, inddelt jf. indholdsfortegnelsen.

God læselyst.

Thor

Kapitel 3

14. januar 2001: Om lejr, lejrliv, Asmara, vejrlig m.m.

Camp Bifrost/Asmara/Eritrea

Hey!

MAIL FROM THE DARK CONTINENT, NO. 01! 12 januar 2001.

Advarsel! Kan tage tid at læse …

Så er det vidst på tide, at Deres udsendte ørkenrotte igen udfolder sig i cyberspace, og med floromvundne vendinger søger at sætte Dem ind i undertegnedes oplevelser et tanker. Og ja, tænk at det kan lade sig gøre! Her lever man under grøn teltdug på en flad slette på Afrikas Horn, og trods dette kan jeg nå Dem, eller om ikke andet Deres emailadresse. Stor ros skal bona fide missionsrotterne fra Telegrafdelingen have, for så relativt hurtigt at have sørget for P3 på transistorradioerne, samt opstillet både sattelittelefon- og internetforbindelse midt i ødemarken.

Ødemarken (bemærk den lette overgang, der tydeligt viser, at Deres udsendte har det skrevne ord i sin magt) er dog ikke mere øde, end at mine nattevagter har haft sit hyr med vildfarne hunde, der så nemt som ingenting smutter igennem den såkaldte NATO-pigtråd, der ellers nemt flænser et menneske. Indtil nu har vi forskånet disse såkaldte bedste venner af mennesket en kugle for panden, og ellers knoklet med at sætte endnu mere af denne herlige stikkende opfindelse op. Den ydre perimeter er således på plads i vores såkaldte initiallejr. At dette, mit nuværende kære hjem, som det af navnet fremgår kun er en mellemstation, inden vi rykker ind i den endelige lejr, er svært for andre FN-officerer at forstå. Vi havde et par canadiere på besøg, der spontant udbrød: ”You’re not building a camp, you’re building a f*cking city!”.

Og sandt er det da: mange års erfaring fra fredsstøttende operationer på Balkan skinner solende klart igennem det afrikanske støv, når de medbragte ingeniørsoldater sætter i værk. Inden man kunne nå at sige ”to døgn gået”, var et samfund med toiletfaciliteter, badecontainere, fortove i og telte med træplader, post- og telefonforbindelse, flagstænger, terrasser etc. banket op.
Noget personel har mugget lidt fra begyndelsen, ikke pga. de imponerende ”felt”-mæssige forhold, men forbi det fra den højeste danske chef i missionen, oberstløjtnant Peter K. Pedersen, er blevet befalet, at alle undtagen mine sikringssoldater skal have deres personlige geværer låst inde, klar til ”hurtig udlevering”; da førnævnte sikringskrigere er lejrens vagtpersonel, har vi selvfølgelig vores våben liggende klar til enhver tid, og på os når i tjenesten. Oberstløjtnanten handler nu engang på ordre af UNMEE’s Force Commander, den hollandske generalmajor Cammaert, der har besluttet, at den synlige bæring af våben skal begrænses mest muligt, for at undgå en negativ eskalering af den fredelige situation i Asmara og omegn.

Og Asmara, Eritreas hovedstad på 400.000 indbyggere, er fredelig, med en meget lav kriminalitetsrate. Dog har enhver på det seneste kunnet observere, at der efterhånden er kommet mange soldater hjem fra fronten mod syd; det vrimler med uniformerede mennesker, og det har ikke som i København noget at gøre med, at unge fra forstæderne er en tur i byen, næ, det er skam krigskampveteraner fra den blodige strid med det store naboland mod syd, Etiopien. Betryggende nok er det kun ganske få af disse hjemvendte kombattanter, der nonchalant spankulerer rundt med en AK47 (i folkelige kredse kendt som en Kalashnikow) over skulderen, og mange af soldaterne kan endda aftvinges en hilsen eller et smil, hvis man vinker til dem. UN er velkomne, og selvom de seje fyre fra den eritreanske hær ikke er så meget for at vise det, er civilbefolkningen for 99.9 procents vedkommende lutter smil, V-tegn, thumbs up, vinken og ”Hello UN!!”. De håber virkelig, at vi kan være med til at bringe dem fred, men i sidste ende er det vidst deres eget kommunistiske diktatur (et nogenlunde humant og efter afrikanske standarder meget velfungerende diktatur, men dog et diktatur!), der skal komme overens med kollegerne fra nabostaten. Det må vi jo for alle parter håbe, at de gør.

Vejret taler de fleste danskere jo om per rygmarvsrefleks om, og selv hernede lykkes det os; når temperaturen sniger sig ned på 21grader, og det blæser lidt, er det jo en råkold dag, og det kan man så brokke sig over! Vi kan dog heldigvis se frem til lunere tider, idet januar er den koldeste måned her i landet. Morgen og aften er det dog lidt som at være soldat; stenørkenen vi ligger på, har problemer med at forstå, at den burde holde på lidt af dagtimernes megen varme, så når vi står op ryster vi rutinemæssigt is af teltdugen.

FUT’en (Fysisk Uddannelse & Træning) er hård hernede, især selvfølgelig i begyndelsen; det mærkes, at vi er 2300 meter over havets overflade. Følelsen af at være en astmatisk storcigarryger med punkterede lunger afholder nu ikke de fleste fra at cykle, vægttræne og løbe. Fritiden bruges dog ikke kun til slige kropslige udfoldelser – mange bogsider er siden ankomsten blevet vendt rundt omkring i lejren.

Der gik lidt tid, inden jeg magtede at få skrevet til jer, men jeg lover at være flittig med den slags i fremtiden! Hvis man vil læse mere, herunder om vores ankomst, juleaften i Afrika etc., kan man gå ind på følgende hjemmeside: http://www.shirbrig.dk/dancon_unmee_index.htm

Med de varmeste, afrikanske hilsner

Thorbjørn H.

P.S. Til orientering kan jeg fortælle, at yours’ truly er delingsfører for Sikringsdelingen i HQCOY (Headquarters Company), så hvis man går specifikt efter mine soldaters og mine egne udgydelser, er det under dette punkt man skal læse!

Prolog I

Om værnepligt, SHIRBRIG, øvelser og missionsorienteret uddannelse

Tekst tilgår.

Til prolog II: Venteperiode, riot control, lejrnavn, recce

Tilbage til indholdsfortegnelse.

Skovtur i parken

F. C. København - Aarhus GF , 7. august 2005

Astrid Helene var på besøg hos the Keys på Nedre C, og oplevede en lidt slatten kamp sammen med 20.070 andre publikummer. Troels tog det her billede, og jeg synes det er rigtig pænt.

Sommertravlhed

Jeg har travlt. Og det er egentlig ganske rart. Hver morgen alle ugens syv dage "møder jeg ind", som det siges, kl. 0845 i Operaen, Holmen, og lukker Billetcenteret op. Fra 09 til 12 sælger jeg så billetter til dagens rundvisninger, og besvarer desuden de utallige telefonopkald fra potentielle publikummer, der har forespørgsler om dette og hint. Kl. 12 går jeg en engelsk guided tour.

Når arbejdsdagen på Det Kongelige Teater er slut lidt i 14, er næste stop Frederiksberg, hvor jeg er studentermedhjælp hos konsulentfirmaet Lundgaard. Jeg arbejder på en evaluering af Hillerød kommunes jobformidling. Der er i Hillerød to firmaer (et privat og et kommunalt), der er i konkurrence om bedst at sætte de ledige i arbejde, uddannelse, fleksjob osv., og både firmaerne og kommunens egen sagsbehandling skal evalueres. Min opgave er at telefoninterviewe 206 brugere, dvs. tidligere eller nuværende ledige, der har været i kontakt med de to formidlingsfirmaer, og det sysler jeg så med til kl. 21.

Det er interessant at høre folk fortælle om deres forskellige oplevelser med "systemet", og uden offentligt at udbrede mig om en endnu ikke udgivet rapport, kan jeg blot konstatere, at det (naturligvis) langt fra er alle, der har negative oplevelser, som dem Troels har haft. Jeg opnår en ganske høj svarprocent, og det er sandt for dyden mere spændende at arbejde med det her, end at spørge til ketchupmærker og TV-reklamer, som jeg i tre voldsomt kedelige måneder oplevede det hos Tranberg Marketing for nogle år siden. Dog må jeg erkende, at jeg nu rent faktisk kan bruge de surt opsvarede lærepenge fra benævnte skodjob, da jeg er bekendt med teknikkerne indenfor telefoninterviews.

Når respondentdelen af undersøgelsen er overstået, og det er den snart, er næste skridt, at jeg begynder at skrive udkastet til rapporten, der omhandler brugertilfredsheden. Det ser jeg selvsagt frem til. Det er et samfundsrelevant og vigtigt projekt, og det glæder mig at være en del af det.

På blogfronten har jeg stadig hængepartiet med beretningerne fra Áaafrika, og desværre må grundet det ovenstående lade min ivrigt ventende publikumsskare vente lidt endnu. Husk, at forventningens glæde er den største, som Søren Kierkegaard sagde.

Nyt navn og ny adresse

Besluttede mig for, at www.kopenhagenkeys.blogspot.com kun skal bruges til emner, der relaterer til FCK-fraktionen af samme navn. Hr Heins Herligheder fortsætter ellers ufortrødent. Husk at rette jeres links.

De bedste morgenhilsner

Thorbjørn

P.S. Tak til /Simon for at opfinde et passende navn.

Kække fortællinger fra Afrika: Forord

For fire år siden var jeg i Eritrea. Derfra sendte jeg fem meget lange rejsebeskrivelser, som nok ikke blev læst af alle dem, der fik dem tilsendt - ikke mindst fordi de var så lange!

Denne blog-ting gav mig lyst til at hive dem frem fra gemmerne. Denne gang i mindre, mere spiselige bidder. De bliver ikke lagt ud på én gang, I får dem i stille og roligt tempo.

Selve brevene vil jeg lade være uredigerede, men måske jeg kommer med et par indledende bemærkninger. Hvis jeg kan finde billeder vil der også være nogle af dem. Desværre crashede en harddisc med de fleste af mine fotografier fatalt, og dermed udslettedes en stor del af den visuelle dokumentation. Stol ikke blindt på digital teknologi, var læren!

Udsendelsen begyndte den 10. december 2000 om aftenen, med afgang fra Kastrup i chartret, civilt passagerfly (nok første og sidste gang de har fløjet med 275 M-16-rifler i håndbagagerummene). Vi landede på Flyvestation Værløse d. 15. juni 2001 tidligt om morgenen. Det, der ligger indimellem, vil der kunne læses om i løbet af de næste uger. Se livet som FN-soldat igennem en kæk , 23-årig reserveofficers øjne, når han ung og eventyrlysten, en førsteårsstuderende på uni, oplever et krigshærget Østafrika, anno 2000-2001. Fortsættelse følger ...

Parken d. 8. maj

To af brødrene Hein. Kopenhagen Keys er på plads.

Kæk. Ikke pga. kampen. Den tredje af brødrene anes bag kampprogrammet.

Disse par billeder er det sidste indlæg om FC på denne hjemmeside. Nøglefraktionen er rykket til seperat lokalitet i cyberspace.

Afghanistan

I dag er jeg ved at undersøge mulighederne for at komme til landet, hvis flag I ser ovenfor. En CIMIC (Civilian-Military Cooperation) stilling skal besættes med kort varsel, dvs. bekendtgjort i går aftes og med afrejse juli. Det er et long shot, men ville passe mig fint, da jeg på det tidspunkt er færdig med BA. Min fantastiske kæreste, Astrid Helene, er afklaret med det. Jeg vurderer sandsynligheden for, at jeg kommer afsted, som 15%. Men lige nu er mit fokus lidt delt mellem opgaveskrivning og Afghanistan. Så, I skal da ikke klage over manglende aktualitet her på bloggen.

Opdatering: Nu har jeg hørt nærmere, og det viser sig at være en majorstilling. Man opgraderer normalt ikke officerer mere end én grad i forbindelse med international tjeneste. For mit vedkommende vil det sige, at jeg i princippet skal være minimum kaptajn for at få stillingen, og jeg er desværre kun - kun, tænk at skulle skrive det! - premierløjtnant af Guds nåde og trøste os. Jeg bliver holdt i baghånden, hvis de ikke kan finde andre. Om ikke andet fik jeg lidt spænding i maven denne formiddag, og ikke at komme afsted er ingenlunde slemt, når man har sin kæreste at vågne op med hver morgen her i Dannevang. I øvrigt en streng en, Bakkemanden har postet. Sådan en sydeuropæisk fisefornem vigtigper af en papist. Hmrph! Alt syd for Hannover er Mfufu, det ved vi nok heroppe. Hehe.

Så' der blog

Hmja, dette blogginghalløj er jo et populært fænomen blandt the rudeboyz - den kreds af fine, ikke særligt rude, fyre, der i en dekade har været det for undertegnede faste holdepunkt, i en omtumlet tid med soldaterliv, evighedsstuderen og utallige fritids- og overspringsaktiviteter, såsom sang, performance og andet forbandet gøgleri. Siden er mange gode, nære venner kommet til, men the rudiez er en kreds, der daterer tilbage til (fin anglisering) gymnasiedagene.

Efter senest at have læst den unge Heegers bidende beretning om den privatiserede aktiverings trængsler, har jeg således følt mig kaldet til at tilslutte mig skaren af rudiez med personlig blog. Måske jeg på et tidspunkt vil have noget interessant at skrive på den, crazier things have happened.

"Crazier things have happened" ... Det var de ord, den gode Kasper Warrer, fin kammerat og studenterpolitisk kollega fra statskundskab, samt kæreste, den dejlige Naja, skrev på mit fødselsdagskort i februar. Ordene kom umiddelbart efter: "Og hvem ved, måske du får afleveret dit bachelorprojekt til maj?!".

Ja, hvem ved, nu har jeg i hvert fald foretaget endnu en overspringshandling ... Jeg må hellere tilbage til Worddokumentet "Selve opgaven, BA 2005". Nu har jeg jo lavet sådan en fin forside. Hæh.

Thorbjørn

Nedenfor diverse billeder, som jeg lægger op for at linke til andre steder på siden. Hvis du ikke forstår, hvad dét betyder, skal du ikke bekymre dig om det - billederne har bare ikke noget at gøre med denne post, mm'kay?

Kække fortællinger fra Afrika: Indholdsfortegnelse

KÆKKE FORTÆLLINGER FRA AFRIKA
af Thorbjørn Hein, (c) 2000, 2001, 2005

INDHOLD
Forord, Prolog I-IV, Kap. 1-48, Epilog, Efterskrift.

Forord
Hvorfor på bloggen?

Prolog I
Om værnepligt, SHIRBRIG, øvelser og missionsorienteret uddannelse

Prolog II
Venteperiode, riot control, lejrnavn, recce

Prolog III
Mere om navnet CAMP BIFROST. Af OL P. K. Pedersen (a.k.a. PL T. Hein)

Prolog IV
Konflikten Etiopien - Etitrea

Kap. 1
17. december 2000: Ankomst og første indtryk
Officiel kompagniskrivelse

Kap. 2
21. december 2000: Julefrokostepisoden
Privat brev

Kap. 3
14. januar 2001: Om lejr, lejrliv, Asmara, vejrlig m.m.
Nyhedsbrev 1af 5

Kap. 4
17. februar 2001: Rest and Recreation - afsted mod Cairo
Første del af privat brev

Kap. 5
17. februar 2001: At rejse er at leve - eller: glem aldrig din pinkode i Frankrig
Anden del af privat brev

Kap. 6
17. februar 2001: Hektik. Hvordan orlov kan stresse mere end at være FN-soldat
Tredje del af privat brev (forkortet)

Kap. 7
17. februar 2001: Indrykning i BIFROST - niceness
Første del af nyhedsbrev 2 af 5

Kap. 8
17. februar 2001: Særlig sikringsopgave og fine besøg
Anden del af nyhedsbrev 2/5

Kap. 9
23. februar 2001: Om "voldtægten" (til inderkredsen)
Brev til nærmeste familie

Kap. 10
23. februar 2001: Re: Shirbrig
Svar til TVLorry

Kap. 11
28. februar 2001: Efterdønninger
Første del af nyhedsbrev 3 af 5

Kap. 12
28. februar 2001: Kort om bureaukrati, og et P.S.
Anden del af nyhedsbrev 3 af 5

Kap. 13
26. april 2001: Indledning til psyko langt nyhedsbrev
Indledning til 17 dele af nyhedsbrev 4/5

Kap. 14
26. april 2001: Til klostret Debre-bizen
Del af nyhedsbrev 4/5

Kap. 15
26. april 2001: Køkkendamerne og deres pligtopfyldende opvask
Del af nyhedsbrev 4/5

Kap. 16
26. april 2001: Børnehjem besøger soldaterhjem
Del af nyhedsbrev 4/5

Kap. 17
26. april 2001: Galliske legionærer på spiontogt i Bifrost
Del af nyhedsbrev 4/5

Kap. 18
26. april 2001: FN-hovedkvarteret i Eritrea, og det kaos det er!
Del af nyhedsbrev 4/5

Kap. 19
26. april 2001: Studentikose traditioner trives blandt danske hyggesoldater
Del af nyhedsbrev 4/5

Kap. 20
26. april 2001: Svendene under kniven
Del af nyhedsbrev 4/5

Kap. 21
26. april 2001: Fysiske tidsfordriv
Del af nyhedsbrev 4/5

Kap. 22
26. april 2001: Blandt pausefisk
Del af nyhedsbrev 4/5

Kap. 23
26. april 2001: Spøjse aktiviteter i anledning af sammensvejsning for Vorherres øje
Del af nyhedsbrev 4/5

Kap. 24
26. april 2001: Til spøgelsesby med helikopter
Del af nyhedsbrev 4/5

Kap. 25
26. april 2001: Kamphandlinger i Asmara
Del af nyhedsbrev 4/5

Kap. 26
26. april 2001: HM Dronningens fødselsdag
Del af nyhedsbrev 4/5

Kap. 27
26. april 2001: Fodpatrulje til Dorfu-dalen
Del af nyhedsbrev 4/5

Kap. 28
26. april 2001: Lars Hjortshøj, Rikke og Bertel
Del af nyhedsbrev 4/5

Kap. 29
26. april 2001: Krigeren, Gedebukken og Pingo
Del af nyhedsbrev 4/5

Kap. 30
26. april 2001: Hjemkomst og P.S.
Del af nyhedsbrev 4/5

Kap. 31
27. maj 2001: Endnu en indledning. 19 dage til hjemkomst
Indledning til 15 dele af nyhedsbrev 5/5

Kap. 32
27. maj 2001: Lejrstatus
Del af nyhedsbrev 5/5

Kap. 33
27. maj 2001: Til antropologisk foredrag
Del af nyhedsbrev 5/5

Kap. 34
27. maj 2001: Beskydning under infernalsk larm
Del af nyhedsbrev 5/5

Kap. 35
27. maj 2001: Krydret frokost
Del af nyhedsbrev 5/5

Kap. 36
27. maj 2001: Briefing fra "informationstjenesten"
Del af nyhedsbrev 5/5

Kap. 37
27. maj 2001: Deres udsendte i hård kamp med indtrængende elitesoldat
Del af nyhedsbrev 5/5

Kap. 38
27. maj 2001: Politikere fyldt med løgn
Del af nyhedsbrev 5/5

Kap. 39
27. maj 2001: Rødt på jord, guld i vest, sort på himmel, guld i øst, grønt på dåse!
Del af nyhedsbrev 5/5

Kap. 40
27. maj 2001: Løbehalløj
Del af nyhedsbrev 5/5

Kap. 41
27. maj 2001: Fil-Fil
Del af nyhedsbrev 5/5

Kap. 42
27. maj 2001: Forberedelse til Uafhængighedsdag
Del af nyhedsbrev 5/5

Kap. 43
27. maj 2001: Den støjende by
Del af nyhedsbrev 5/5

Kap. 44
27. maj 2001: Uafhængighedsdagen
Del af nyhedsbrev 5/5

Kap. 45
27. maj 2001: Danmark betaler muligvis deres soldater for meget ...
Del af nyhedsbrev 5/5

Kap. 46
27. maj 2001: Ses i Danmark
Del af nyhedsbrev 5/5

Kap. 47
22. maj 2001: Re: sladder fra IFS
Privat brev

Kap. 48
September 2005: Lidt om de allersidste dage og tiden efter hjemkomst

Epilog
Status for Eritrea og SHIRBRIG

Efterskrift
Og hvad kan man så lære af det?

Foto til URL-deling