Set er sket

Politiken 2. august 2006, 2. sektion, side 16.

Af Per Munch

"Nogle ting skal man måske bare ikke se.

Jeg ventede i går forgæves på post fra TV 2 i Odense. De ville sende mig en video med dokumentaren 'Når leg bliver alvor'. Om unge mænd i England, der slår hinanden fordærvet med stavlygter omviklet med pigtråd og brædder med tegnestifter i. For sjov.

Jeg skulle have set udsendelsen på forhånd, da den blev vist sent efter min deadline tirsdag. Men postvæsnet skånede mig altså for de unges løjer. Måske godt det samme.

For når først man har set noget ske, så er det jo sket. Uanset om det bare er foregået på en skærm. Så befinder det sig nu inde i ens hoved. Og her bliver det siddende. Jo mere ubehageligt, jo bedre sætter det sig tilrette. Jeg gyser stadig over øret, der blev skåret af i Tarantinos 'Reservoir Dogs'. Ved særlige lejligheder mindes jeg Paul Newman, der fik brækket begge tommeltotter som pool-geniet Fast Eddie i 'The Hustler', en film der er lige så gammel som jeg selv.

Og næsten dagligt tænker jeg på den franske film 'Irréversible' fra 2002. Hvor Monica Belluci bliver voldtaget i en fodgængertunnel i Paris, og en mand får smadret kraniet med en ildslukker. Smadret sådan rigtig for alvor. Instruktøren Gaspar Noé har vundet flere priser for 'Irréversible', og javel herr kunstner, jeg kan bestemt godt se, at du formår at gøre indtryk. At du behersker virkemidler. Men jeg fortryder, at jeg gik i Grand den eftermiddag. Det var ikke to timer, der berigede mit liv, tværtimod.

Nok kan hele verden ikke være en udstilling fra Illums Bolighus med silkebetrukne italienske sofaer og afskårne blomster i Aalto-vaser. Men alligevel. Kunne jeg trykke på slet-alt knappen, så gjorde jeg det gerne. Men det er jo netop pointen i 'Irréversible'. Man kan ikke spole tilbage. Afskårne ører, tommeltotter og lyden af smadret hovedskal vil bo inde i mit kranium for altid.

Set er sket."

***

Ovenstående observation af Per Munch i Politiken kan jeg absolut sætte mig ind. Som for eksempel dengang for år tilbage, hvor en dansk hjemmeside à la www.rotten.com havde et videoklip af en ung russisk soldat i Tjetjenien, der fik hovedet savet halvt af med en kampkniv til ære for kameraet. Det blev en sag, fordi Ekstra Bladet bragte historien og spurgte diverse MF'ere, om det er i orden, at den slags findes på danske hjemmesider - efter at have vist dem klippet på en bærbar. Jeg husker tydeligt, at en af politikerne blev citeret for at sige noget i retning af: "Jeg ville ønske, at du ikke havde vist mig det der."
Det samme tænkte jeg, efter at jeg - drevet af en modstræbende nysgerrighed - klikkede mig hen til klippet. I dag har jeg ikke svært ved at lade være med at klikke på links, der præsenteres som "barske billeder" og den slags. For nærbilledet af den 18-19-årige knægt, med hovedet presset ned i gruset af en militærstøvle, glemmer jeg aldrig. Og det ville jeg ønske, jeg kunne ...

Og apropos: Lad være med at udforske rotten.com! Kan du styre din nysgerrighed?

Thorbjørn

Gee-nialt

Et læserbrev fra Kristeligt Dagblad, 31. august 2005, side 8.

Nu er det nok

Helga Thomsen, Rosenvej 3, Ullerup, Sønderborg

Man kan snart ikke åbne en avis eller tænde for tv uden at skulle konfronteres med seksualitet i alle afskygninger. Nu er også Kristeligt Dagblad hoppet på vognen. Tænker I slet ikke på, at også enlige og/eller enker er en stor gruppe af samfundet, som gerne vil bede sig fri for denne form for underholdning og adspredelse?
Det er lige før, man skal undskylde sin eksistens - eller "sørge for" at ændre tingenes tilstand. Ja, man tilskyndes ligefrem til at bryde ud af sin livsform og finde en partner i alderdommen, som man kan "dyrke" romantikken sammen med.
Hvad bilder I jer egentlig ind? Vi er voksne nok til selv at vælge vor livsform og træffe personlige afgørelser - uden jeres indblanding. Nu skal vi også - Gud forbyde det - have "soveværelset" ind i kirken.

(Mine fremhævelser, -th)