Miniøvelse på DJH: beskriv på 5-10 linjer en detalje fra, hvor du bor. En detalje, som en journalist helt sikkert ville bruge, hvis vedkommende var hjemme hos dig for at lave et interview.
Af Thorbjørn Hein, 31. oktober 2008
Støvkorn hvirvler dovent rundt i et lys, der er skåret i regelmæssige persienneskiver. De tidlige morgenstråler glimter i koldt stål, der hænger på væggen. Et sværd, krydslagt med en skede i læder og metal. Klingen er kort, cirka 70 centimeter. I toppen, hvor blodbanen begynder, er der printet ”C.L. Seifert, Kgl. Hofudtrækker, Kjøbenhavn”. Det er en paradesabel, ikke et rigtigt våben.
Den tilhørte farfaderen, pastoren i Glumsø. Under Anden Verdenskrig opbevarede pastoren flyveblade, og de britiske piloter var briefet om, at hvis de blev skudt ned over et bestemt område af Sjælland, skulle de søge til præstegården i Glumsø. Efter krigen blev han kommandobefalingsmand i Akademisk Skyttekorps og fik derfor det sværd, der nu udsmykker barnebarnets lejede værelse på Åboulevarden.
fredag, oktober 31, 2008
tirsdag, september 23, 2008
En parkbetjent så rødt
Af Thorbjørn Hein, 28. august 2008
Med et sigende ansigtsudtryk holdt ordenshåndhæveren Julies pas frem. Hun behøvede ikke forstå de ledsagende, fremmede gloser, for mandens håndbevægelser og stemmeleje sagde alt: du kan få et halvt pas - eller betale.
”Jo, jeg var bange,” siger Julie (25) i dag, fire år efter. ”Han pegede på sine fødder og talte russisk; jeg anede ikke, hvad jeg havde gjort. Så fik jeg en seddel på engelsk, hvor han krævede penge.”
Julie og hendes kæreste Jes var just ankommet til Skt. Petersborg, udgangspunktet for en lang togrejse mod øst. På en parkbænk åndede alt idyl, da Julie lå med hovedet på Jes' skød – og fødderne oppe. Idyl, indtil bevæbnet politi førte Julie bort og krævede ”en bøde” for at have tilsmudset bænken.
”Jeg betalte. Små klap på en pistol er ret overbevisende.”
Velkommen til Rusland.
(796 anslag)
(Julie og Jes er opdigtede navne, men historien er sand)
Med et sigende ansigtsudtryk holdt ordenshåndhæveren Julies pas frem. Hun behøvede ikke forstå de ledsagende, fremmede gloser, for mandens håndbevægelser og stemmeleje sagde alt: du kan få et halvt pas - eller betale.
”Jo, jeg var bange,” siger Julie (25) i dag, fire år efter. ”Han pegede på sine fødder og talte russisk; jeg anede ikke, hvad jeg havde gjort. Så fik jeg en seddel på engelsk, hvor han krævede penge.”
Julie og hendes kæreste Jes var just ankommet til Skt. Petersborg, udgangspunktet for en lang togrejse mod øst. På en parkbænk åndede alt idyl, da Julie lå med hovedet på Jes' skød – og fødderne oppe. Idyl, indtil bevæbnet politi førte Julie bort og krævede ”en bøde” for at have tilsmudset bænken.
”Jeg betalte. Små klap på en pistol er ret overbevisende.”
Velkommen til Rusland.
(796 anslag)
(Julie og Jes er opdigtede navne, men historien er sand)
Danmarks Journalisthøjskole
Jeg er begyndt på Danmarks Journalisthøjskole (DJH). Det er ikke, fordi jeg har droppet universitetsstudierne, tværtimod. Den halvårige uddannelse, jeg er i gang med at tage i Århus, lærer eleverne at formidle deres respektive fag på en forståelig måde. Vores klasse består nemlig af 24 personer med vidt forskellige baggrunde, fra naturvidenskab over humaniora til statskundskab og jura.
Fredagsbar den 29. august, to dage efter studiestart. Sensommer og fadøl i det fri.
Der er mange praktiske øvelser. Allerede på dag to blev vi udfordret med en interessant skriveopgave. Man skulle sætte sig to og to og fortælle "en god historie". Lige meget om hvad, men det skulle være en sand beretning. Jeg udspurgte en klassekammeratinde, og hun mig. Derefter satte vi os hver for sig og tastede løs.
De går meget op i deadlines her på DJH, og i at kunne begrænse sig, så vi skulle aflevere samme eftermiddag og måtte maksimalt bruge 800 anslag - inklusiv tegn og mellemrum.
Dét er ikke meget plads! Resultat kan du læse i "En parkbetjent så rødt" ovenfor. Jeg vil nemlig fremover publicere mine opgaver her på bloggen.
/Thorbjørn
Fredagsbar den 29. august, to dage efter studiestart. Sensommer og fadøl i det fri.
Der er mange praktiske øvelser. Allerede på dag to blev vi udfordret med en interessant skriveopgave. Man skulle sætte sig to og to og fortælle "en god historie". Lige meget om hvad, men det skulle være en sand beretning. Jeg udspurgte en klassekammeratinde, og hun mig. Derefter satte vi os hver for sig og tastede løs.
De går meget op i deadlines her på DJH, og i at kunne begrænse sig, så vi skulle aflevere samme eftermiddag og måtte maksimalt bruge 800 anslag - inklusiv tegn og mellemrum.
Dét er ikke meget plads! Resultat kan du læse i "En parkbetjent så rødt" ovenfor. Jeg vil nemlig fremover publicere mine opgaver her på bloggen.
/Thorbjørn
Abonner på:
Opslag (Atom)