torsdag, maj 24, 2007

DKT Sponsor nyt

Er der noget bedre end at blive interviewet af sig selv? Ja, ok, det er der vel, men jeg sætter selv pris på fx "(griner)".

Hehe.

Thorbjørn

- som altid skal man trykke på billedet for at se det i stor udgave.





onsdag, maj 23, 2007

Statskundskabs revy - ALTID et hit

Torsdag den 19. april 2007 var der premiere på Institut for Statskundskabs revy, i år tituleret "Der er ALTID noget at komme efter". Som vanligt holdt revyen et flot niveau, så det lille selskab, jeg havde lokket med, var underholdt. Omend jeg i år ikke medvirkede, varmede det alligevel mit for for revyen altid bankende hjerte at høre dét fra de "eksterne" gæster!


Rune Lykke, læge, og Anders Lander, ligeledes læge.


Anders har ligesom Rune og Deres skribent en fortid i Jægerkórpset, og er desuden mangegangsveteran fra den ligeledes altid underholdende Medicinerrevyen. Til højre ses T. Hein, boyass.


Vi springer til applausen.


For første gang siden revyens indstiftelse i 1999 var det ikke længere RO9 i toppen af Rosenborggade 15, der dannede ramme om forestillingen. Nu foregår det i det topmoderne, nybyggede auditorium på Kommunehospitalet, aka Center for Sundhed og Samfund (CSS).


Publikum er glade! Også for at blive fotograferet!


Krabben 1.0 og 2.0.


Auditoriet er svært at optræde i, da der ingen bagscene er. I Rosenborggade fungerede den store, brede bagtrappe simpelthen som en fuldt ud anvendelig bagscene. Desuden er der ikke mulighed for at bygge stillads på podiet, hvilket igen udelukker mulighed for "vores" normale miniscenetårn. Men trods alt var det altså muligt at gennemføre et professionelt udseende show. Ikke mindst på grund af institutleder Lars Billes indsats. Jeg kender Lars udmærket igennem dels mit mangeårige studenterpolitiske virke, dels to år som studentermedhjælp på instituttet, dels revyen, dels som formand for koret; ja, jeg har lagt noget energi i det studieliv! Vi stødte på hinanden i pausen, og Lars kunne fortælle, at han havde kæmpet for, at auditoriet blev bygget således, at det ville være muligt, med lidt besvær, fortsat at spille revy på IFS. Tak for det!


Endnu en revy- og linseglad publikum.

Og det var det. En god aften!

onsdag, maj 16, 2007

Søværnshumor



For det første: Hvor sejt et billede er det der ikke?!

For det andet: Har just modtaget dette link; høhø.

Young Reserve Officers' Workshop, planlægningsmøde 12-13 MAJ på Holmen


Claus byder velkommen til den intime lille skare, der skal til at forberede sig på den store CIOR-kongres i år.


Kenneth, præsident for alle de deltagende landes YRO'er -



- hvilket gør ham til "a famous person", som Peder Jon flere gange understregede. Og i øvrigt endnu engang tillykke til PJ - han er netop blevet udnævnt til oberstløjtnant af reserven, den højeste grad en reserveofficer kan nå i Danmark.


Janis, premierløjtnant fra Letland og arrangør af YROW-delen af CIOR-kongressen - den foregår i Riga ultimo juli-primo august. Ved hans side Rita, der er miljøspecialist fra det litauiske forsvar.


Til venstre har vi Daniel.


Efter de første oplægs benhårde tjeneste var det tid til hjemmelavet frokost.


Så springer vi til næste dag og et billede af den kære Peder Skram, FOXTROT 352. Forinden vi kunne nå til udsigtsbilleder søndag formiddag, havde det lille selskab kæmpet sig igennem en fornøjelig aften i det københavnske natteliv, hvor undertegnede fik lov at lægge ruten i begyndelsen: Sorgenfri Bodega i Brolæggerstræde med ærkedansk mad til middag og derefter traditionsrige Wessels Kro i Sværtegade.


En lygtepæl. Som er pæn. Så deeet.
Resultatet af weekendens anstrengelser var et syvsiders arbejdspapir; processen, der ledte os til dét, gør, at vi godt kan kalde os velforberedte, og det skal man naturligvis være som ambassadører for det danske forsvar.
En fin weekend, og FC trak 3 point hjem på kontoen søndag aften, så cool burger.
Thorbjørn
P.S.
Der skete det meget beklagelige, at ingen billeder blev taget af Deres udsendte. Det kompenseres der hermed for via dette fuldfigursportræt i blå galla.

Parallelblogge opdateret

Lidt billeder fra Christianshavnerværtshus og glade dage med kollegerne, samt et par alvorlige, triste links på marchbloggen.

tirsdag, maj 15, 2007

Das Kreuz im Gebirge


Caspar David Friedrich (1774-1840): Das Kreuz im Gebirge.
Hvor er det dog et syg stil fedt billede. Tak til Troels for i sin tid at henlede min opmærksomhed på det.
Thorbjørn

mandag, maj 14, 2007

lørdag, maj 12, 2007

A-rocking and a-rolling in the City of the Smile

Den gode Rune fyldte 30 år i slutningen af april, og dette førte mig til Århus for to uger siden. Fredagen begyndte ellers i fuld uniform M/69 på Kastellet, idet jeg var til stede under uddelingen af Reserveofficersforeningens Hæderstegn, men efter den udmærkede frokost var det så tid at rette spidshuen mod Hovedbanegården og Århus.

Naturligvis med et dundrende søvnunderskud - som standard op til mine weekender, efterhånden - ankom jeg fredag, hvor Rune, Elaheh og jeg spiste iransk mad og slappede af. Herunder lidt spil på Runes monster af en Xbox 360; flotte billeder og mange tricks kan den, men måske ikke så klogt at købe, mens man stadig studerer?? En tidsrøver vil den i hvert fald stensikkert være. Rune kan jo tillade sig det, voksen læge som han er!


Supermarked, lørdag morgen: Vi skal ha' æg! Og bacon!


Hov, så er vi lidt længere henne på lørdagen, og vi er havnet i Bazar Vest. Dét er et sted for sig. Jeg har boet et par år på Kapelvej/Rantzausgade på Nørrebro, arbejder i Greve og troede egentlig, at jeg var ganske tilvænnet mellemøstlig mangfolkelighed i det danske land. Men wow! 7000 kvadratmeter, ja, bazar, med højtråbende og gestikulerende grøntsælgere, plastikforhæng, halalslagtere, glimmer, kaffebarer, tøjbutikker, kæmpe shawarmaruller, uendelige rækker af dåsemad og meget mere - og sidst, men næsten vigtigtst: larm! Masser af det! På et virvar af sprog. Det eneste, der manglede, var geder og andre dyr, der blev trukket med rundt i de til tider smalle områder, så havde den tumultariske stil været helt hjemme.


Det var sjovt at være københavner, tidligere nørrebroborger, og tro, at man havde set noget - og så komme til Bazar Vest. Det var et sanseindtryk af rang, og småsløj som jeg var oven på en hård uge med for lidt søvn, var det lige før jeg fik et gedigent kulturgranatchok. Over en kop indisk te kom jeg mig dog. Så har jeg set Århus' au naturel udgave af Fisketorvet!


"Se, en ananas!"


Sååå er der lagt i ovnen: En Doktor Hein er blevet mikset! Jo, den legendariske Doktor Hein, opfundet af Deres skribent, opkaldt efter skribentens fædrene ophav.


"Prøv det!" En Doktor Hein består af lige dele Cocio og Carlsberg Elefantøl. Nydes afkølet. Smagen er selektiv på den måde, at man kan lade tankerne gå omkring en perlende milkshake med et strejf af alkohol! Meget forfriskende! Hvis man associerer med en negativ grundindstilling, kan drinken dog også smage mere henad opkast. Sådan bogstaveligt talt. It's all in your mind!
Et snapshot af Elahehs fint dækkede bord.
Ja, jeg gjorde det sgu: Gav Rune et indskud til verdens bedste konsolspil, nærmere bestemt Guitar Hero (II), til Xbox 360. Bemærk den nye, seje controller, der er kommet i forhold til PS2-udgaven: en Gibson X-Plorer a la mange metalguitarister. Yeah!

Activating Star Power!
Kækt selvportræt, standardstilen.

Guitar Hero er publikumsvenligt!

Hej Sine!

Koncentrationen er intens.
"Se hvor jeg kan, se hvor jeg kan, kom og se det alle mand."

Uhhhh, en fan! Elaheh i godt humør - hun har tilsyneladende for en kort stund tilgivet mig, at jeg har givet hendes kæreste en stærkt vanedannende uvane!
Yeah, baby, that's the rock'n'roll; ned på begge knæ og kurre hen ad gulvet.
Elaheh goes crazy banana.
Dét er rock'n'roll-heavy metal-killer eyes!

Kedde - et naturtalent til GH2.
Fætter Jon - Defender of the Tea Spoon, Slayer of Blenders.

Pingovals.
Signing off. En herlig fest, indtil jeg gik kold!
Rune har også taget billeder under festen, se dem her: Rune Lykke.

fredag, maj 11, 2007

Afrikareportage m.m. på marchbloggen 10-11 MAJ


To store indslag på www.gemcee.blogspot.com: dels tre dages billedreportage fra endnu en af de store træningssamlinger, dels en reportage, skrevet mens jeg var i Eritrea.
Sidstnævnte historie fra Afrika kunne tænkes at have interesse selv for bloglæsere, der ikke er marchtosser. Og der er billeder af mig som ung, kampkraftig delingsfører med blå baret og kæk stil.

Thorbjørn

torsdag, maj 03, 2007

Om 10 år -

- når nutidens gymnasieungdom blevet embedsmænd m/k (undtagen dem jeg havde på Greve, selvfølgelig, de ville skrive helt korrekt).

knuzz

Sprogfazizten

onsdag, maj 02, 2007

Lundaspelen 1991

Dette foto stod en del år udstillet på min trofæhylde i barndomsværelset. Lundaspelen er et kæmpestævne med flere tusinde deltagere, så at triumfere dér var meget stort.

Dr. Hein åbnede da også champagne, da alle tre drenge kom hjem den 30. december med guld i sportstasken.


V., E. og T. Hein. Bemærk de for datiden moderigtige cyklamefarver.


Naturligvis sørgede jeg ved billedets fremkaldelse for, at detaljerne om sejrene ikke skulle gå tabt. Desværre ukomplet.