Når arbejdsdagen på Det Kongelige Teater er slut lidt i 14, er næste stop Frederiksberg, hvor jeg er studentermedhjælp hos konsulentfirmaet Lundgaard. Jeg arbejder på en evaluering af Hillerød kommunes jobformidling. Der er i Hillerød to firmaer (et privat og et kommunalt), der er i konkurrence om bedst at sætte de ledige i arbejde, uddannelse, fleksjob osv., og både firmaerne og kommunens egen sagsbehandling skal evalueres. Min opgave er at telefoninterviewe 206 brugere, dvs. tidligere eller nuværende ledige, der har været i kontakt med de to formidlingsfirmaer, og det sysler jeg så med til kl. 21.
Det er interessant at høre folk fortælle om deres forskellige oplevelser med "systemet", og uden offentligt at udbrede mig om en endnu ikke udgivet rapport, kan jeg blot konstatere, at det (naturligvis) langt fra er alle, der har negative oplevelser, som dem Troels har haft. Jeg opnår en ganske høj svarprocent, og det er sandt for dyden mere spændende at arbejde med det her, end at spørge til ketchupmærker og TV-reklamer, som jeg i tre voldsomt kedelige måneder oplevede det hos Tranberg Marketing for nogle år siden. Dog må jeg erkende, at jeg nu rent faktisk kan bruge de surt opsvarede lærepenge fra benævnte skodjob, da jeg er bekendt med teknikkerne indenfor telefoninterviews.
Når respondentdelen af undersøgelsen er overstået, og det er den snart, er næste skridt, at jeg begynder at skrive udkastet til rapporten, der omhandler brugertilfredsheden. Det ser jeg selvsagt frem til. Det er et samfundsrelevant og vigtigt projekt, og det glæder mig at være en del af det.
På blogfronten har jeg stadig hængepartiet med beretningerne fra Áaafrika, og desværre må grundet det ovenstående lade min ivrigt ventende publikumsskare vente lidt endnu. Husk, at forventningens glæde er den største, som Søren Kierkegaard sagde.
Det er interessant at høre folk fortælle om deres forskellige oplevelser med "systemet", og uden offentligt at udbrede mig om en endnu ikke udgivet rapport, kan jeg blot konstatere, at det (naturligvis) langt fra er alle, der har negative oplevelser, som dem Troels har haft. Jeg opnår en ganske høj svarprocent, og det er sandt for dyden mere spændende at arbejde med det her, end at spørge til ketchupmærker og TV-reklamer, som jeg i tre voldsomt kedelige måneder oplevede det hos Tranberg Marketing for nogle år siden. Dog må jeg erkende, at jeg nu rent faktisk kan bruge de surt opsvarede lærepenge fra benævnte skodjob, da jeg er bekendt med teknikkerne indenfor telefoninterviews.
Når respondentdelen af undersøgelsen er overstået, og det er den snart, er næste skridt, at jeg begynder at skrive udkastet til rapporten, der omhandler brugertilfredsheden. Det ser jeg selvsagt frem til. Det er et samfundsrelevant og vigtigt projekt, og det glæder mig at være en del af det.
På blogfronten har jeg stadig hængepartiet med beretningerne fra Áaafrika, og desværre må grundet det ovenstående lade min ivrigt ventende publikumsskare vente lidt endnu. Husk, at forventningens glæde er den største, som Søren Kierkegaard sagde.
