Don't Look Now, Rude Boy

Uhhhh!

I tirsdags holdt en gammel kreds af venner - rundt omkring i KBH populært kendt som The Rude Boyz - for 10. gang i træk julefrokost. Under middagen begyndte nogen at diskutere film, og min opmærksomhed blev draget mod samtalen, da "Rødt Chok" blev nævnt. Omtalte film købte jeg for nogle måneder siden på dvd. I TP, til den beskedne pris af 25,- kr. Ikke så få erhvervede film står stadig ubesete på min reol, og "Rødt Chok" var en af dem. Da undertegnede som oftest først vender hjem fra arbejde ved 19-tiden, er der sjældent overskud til at nyde en film, mindst af alt andet end noget let, såsom en komedie. Ved julefrokostbordet blev det imidlertid understreget for mig, at jeg hurtigst muligt burde se gyseren, som den er, i øvrigt med originaltitlen "Don't Look Now".

Da jeg godt og grundigt stegt vågnede onsdag formiddag havde jeg dette in mente. Efter de strengt nødvendige foranstaltninger, der må og skal iværksættes dagen derpå, var jeg klar til at ligge udstrakt på sengen i det dæmpet belyste kollegieværelse, med persiennen behørigt trukket ned. "Don't Look Now" skulle nu omsider indtages.

Jeg må gentage min indledning: Uhhhh! Den mærkelige, tenderende det psykedeliske, lidt arty farty og meget 70'er-agtige stemning bygger op til en netop chokerende slutning. Jeg afskyr, når ubetænksomme eller slet og ret barnlige mennesker ødelægger filmoplevelsen for andre ved at afsløre overraskende tvist i plottet. En stadig mere gængs betegnelse i det danske sprog er det engelske ord "spoiler" - altså "to spoil", ødelægge noget, for den intetanende læser, der så snart vedkommende har set sætningen ved, at den tumbede fx anmelder har ødelagt den fremtidige filmoplevelse. Dét var en associerende sidebemærkning ... Under alle omstændigheder: den omtalte slutning, som jeg altså ikke vil spoile, var det mest skræmmende enkeltstående virkemiddel, jeg har set i en film siden "det, der er bagved spisestedet i Mulholland Dr.".

I denne scene udløses det længe opbyggede ubehag, og seeren chokeres på foruroligende og uforglemmelig vis. Hvordan Donald Sutherlands karakter fik det kan man kun gisne om, men et godt bud er, at han mistede forstanden ... Uhhhh!

Meget uhyggeligt! Så uhyggeligt, at jeg natten til torsdag, efter endnu en julefrokost (afholdt her) blev hjemsøgt i mine drømme. Megen snaps og sild rumlede i min mave, mens en lille person, der rystede på hovedet, grinede til mig under en rød hætte. Ikke særlig rart! Derfor må jeg paradoksalt, men naturligvis, på det kraftigste anbefale læseren af denne klumme at få set "Rødt Chok". Fås altså i TP til knap 4 euro ...

Uhhhh!

Det er snart jul

Den smager godt!

Orden i sagerne II

Natmanden Simon skrev tilbage i marts 2005 en sjov tekst om måder at ordne sin pladesamling på. Fx i henhold til cd'ernes spilletid. Læs hans tekst først, og kom så tilbage til denne side. Tryk på dette link: "orden i sagerne".

Velkommen tilbage. Det gør mig meget træt at tænke på konsekvenserne for mig, i fald jeg i virkelighedens verden gav mig i kast med det skitserede cd-projekt. Samlingen har for længst passeret de 1000, og vil det nogensinde stoppe?

Selv sværger jeg til en konservativ alfabetisk orden, efter band- eller komponistnavn, dog i grove træk genreopdelt.

Træreolernes store klump er al metal, rock og pop. Dén fylder meget. Der er hundredevis. Jeg kan bedst lide metal, det er nok halvdelen, vil jeg tro.


Jeps, hævi mætal, den er go'. Her mine gamle favoritter Bolt Thrower.

Den næststørste kategori er "klassisk" musik, som for ikke så længe siden voksede sig stor nok til at nødvendiggøre en underinddeling: ”40 plader med Mozart”, ”40 plader med Beethoven”, "korværker", "opera", "orkesterværker/balletmusik” samt sågar, og en smule pinligt, ”musicals”.


Denne mand var genial. Derfor ejer jeg omkring 50 cd'er med den musik, har komponerede.

Min tredjestørste genre er filmmusik, der er også mange, ca. én meters penge. Jeg er lidt af en filmnørd.


Dette er fremragende symfonisk musik fra nogle fremragende film. Ja, det er fremragende symfonisk musik, punktum.

Så er der al electronica under ét i et alfabetisk geled, med tekno, jungle, hardcore, og hvad jeg ellers har af underlige køb. Der står vist også nogle ret poppede titler, men med nok blipblop til, at de havnede i den digitale klump.


Squarepusher. Elektronisk. Organisk. Mærkeligt. Unikt. Fedt.

Et dusin plader med tambourkorps, militære musikkorps og symfoniorkestre, der spiller marchmusik.


Den Livlige Kongegardes Musikkorps. Blandt de bedste i verden, deres udgivelser har vundet mange priser.

En mindre afdeling med hiphop.


Malk De Kojn.

En endnu mindre med reggae og dancehall.


Bikstok Røgsystem.

En stor samling opsamlingsplader, typisk fra musikmagasiner som Zoo (dem alle), Metalized og NRG.


Zoo.

Der er også kabaret, revy og visesang på en lille hylde.


Bøf med løg.

Et mindre udvalg af jazz bør man også ligge inde med, synes jeg.


Hvis man kun skal eje én jazzplade. Jeg har dog en god håndfuld.

En del fjollede, men ofte morsomme cd’er står under kategorien ”underholdning”. Det er Anders Matthesens børneradioplade, Gramsespektrum, den slags. Det er da sjovt? Det synes jeg i hvert fald.


Sjovt.

Det kan lyde mærkeligt, men også folke- og verdensmusik er repræsenteret med nogle plader, typisk keltiske eller skandinaviske grupper, men også fra så forskellige steder som fx Eritrea og Spanien. Min erfaring er, at indenfor selv de særeste genrer kan man finde kvalitet. OK, undtagen popmusik fra Eritrea. Damn, det er noget uudholdeligt bras!


Hedningarna. Svensk/finsk rock/folkband. Det holder.

Der er en lille samling med country og amerikanske singer songwritere. Af sidstnævnte sætter jeg særligt pris på 1930’ernes Woody Guthrie. Hvis man kan huske The Soggy Bottom Boys fra filmen O Brother, Where art Thou?, er man med på stilen.


Den kære Woody.

Jeg kan ikke holde det ud, hvis der ikke er styr på mine cd’er – jeg kan ikke koncentrere mig om andre opgaver, før jeg atter har arrangeret dem i korrekt rækkefølge. Når jeg tager en cd fra hylden for at høre den, trækker jeg dens nabo halvt ud fra rækken. Så kan jeg umiddelbart sætte den fjernede cd på plads efter brug. Det er rigeligt for mig at holde styr på samlingen i både genrer og alfabetisk, og jeg er glad for den orden de står i. Derfor bliver jeg meget træt af at tænke på konsekvenserne for mig, i fald jeg i virkelighedens verden gav mig i kast med det af Simon skitserede cd-projekt.


Orden i sagerne II.

En artikel om musik, der ikke er reggae eller metal

16. december

Som en variation til den musik, der ellers primært optager Da Rude Boyz, smider jeg hermed et link til en artikel, jeg skrev i 2004. Det er ikke til at sige, om I vil finde den læsværdig, men fra personer, der opererer i denne særlige musikalske undergrund, har jeg modtaget en del rosende ord. Og om ikke andet har jeg søgt at gøre det underholdende, også for den udenforstående læser.

Således hypet, tryk på billedet for artiklen. Kommentarer modtages, som altid, gerne. Om ikke andet for at se, om der egentlig stadig er nogen, der følger med på denne side ...

Update af Ardennerartikel

Update, 12. december 2005

Så er der også lagt et kort op, der i grove træk viser ruten.

Update, 11. december 2005

Her, næsten et år efter den benhårde tur, faldt jeg over nogle billeder fra Ardennermarchen. De er taget på Andreas Knudsens kamera, og jeg har skrevet lidt supplerende billedtekster til. Klik her eller på billedet af amerikanske soldater i Ardennerne. Og hvis du skulle have kommentarer eller spørgsmål - ja, bitte, skriv løs.

/TH