Et læserbrev fra Kristeligt Dagblad, 31. august 2005, side 8.
Nu er det nok
Helga Thomsen, Rosenvej 3, Ullerup, Sønderborg
Man kan snart ikke åbne en avis eller tænde for tv uden at skulle konfronteres med seksualitet i alle afskygninger. Nu er også Kristeligt Dagblad hoppet på vognen. Tænker I slet ikke på, at også enlige og/eller enker er en stor gruppe af samfundet, som gerne vil bede sig fri for denne form for underholdning og adspredelse?
Det er lige før, man skal undskylde sin eksistens - eller "sørge for" at ændre tingenes tilstand. Ja, man tilskyndes ligefrem til at bryde ud af sin livsform og finde en partner i alderdommen, som man kan "dyrke" romantikken sammen med.
Hvad bilder I jer egentlig ind? Vi er voksne nok til selv at vælge vor livsform og træffe personlige afgørelser - uden jeres indblanding. Nu skal vi også - Gud forbyde det - have "soveværelset" ind i kirken.
(Mine fremhævelser, -th)
12 kommentarer:
Især elsker jeg "og/eller enker" samt anførselstegnene, hun bruger!
Jamen, det ER sgu for meget med al den seksualitet!
AC
Det er jeg ikke uenig i, men "hun får jo samliv til at lyde som noget af det værste...", som fuldmægtig, bispesøn Dons netop har skrevet til mig :-)
Samliv ER fucked. Helvede er den anden, som Sartre sagde. Jeg savner at høre hvad der konkret udløste enkens reaktion?
Jeg ved ikke, hvad der udløste reaktionen, men sikkert en artikel om ældre, der finder en ny partner i den tredje alder. Og "Helvede er den anden"; pas nu på, at du ikke selv kommer til at lyde som en forbitret perbermø, Heeger. Hellere en glad lille gris end en sur filosof. Find din indre gris, Troels - ikke at forveksle med svinehunden.
Jamen, jeg citerer jo bare Sartre...
Desuden er jeg forbitret. Det kan da endnu ikke overraske...
Måske ikke overraske, men til stadighed sukke medfølende over. min mor har lært mig, at det DUMMESTE man kan være er forbitret. Man jeg er jo også liberal og mener, at man ikke selv er herre over livets omstændigheder, men til gengæld herre over, hvordan man reagerer på disse omstændigheder.
Dette siger med åben pande, selvom du som lærd uden tvivl kan opremse en stjerneparade af tænkere, der sindrigt kan skyde denne optimistiske livstilgang ned. Men for mig virker det nu udmærket ...
Ærbødigst
Thorbjørn
Ang. det gamle læserbrev: En af redaktionssekretærerne har brevet hængende som udklip. jeg gik på infomedia og søgte på skribentens navn, copy/paste, et voilà.
Thorbjørn
Okay. Jeg subjektiverer:
For mit vedkommende er samliv fucked. Jeg kan ikke finde ud af det. Jeg fatter ikke det konventionelle, og jeg skal i fremtiden bestræbe mig på ikke at pege fingre eller udtale mig nedsættende om andre mennesker, subsidiært parforhold.
Og ja, bitterhed er en dyr pris, men sådan er visse mennesker født, eller også er de produkt af omstændighederne.
En tredjedel (hvis jeg er meget heldig) inde i mit liv, kan jeg ikke se noget empirisk grundlag for at tingenes tilstand grundlæggende skulle forandre sig. Derfor min pessimisme, der i særlig grad udstrækker sig til samfund, kønsroller, arbejdsmarked og kultur.
"Man jeg er jo også liberal og mener, at man ikke selv er herre over livets omstændigheder, men til gengæld herre over, hvordan man reagerer på disse omstændigheder."
Det lyder i mine ører mere konservativt end liberalt.
Tak for elokvente subjektivering!
Ang. liberal vs. konservativ: Jeg ser det som "frit valg"!
I virkeligheden er det vel et grundlæggende ekstensielt, ikke politisk, spørgsmål. Man kan have lov til at nyde livet og være glad, uanset politisk observans. Det være en opfordring til alle, helt generelt. Og forresten er der også ham der Job at tænke på ...
Thor
Send en kommentar