Da Thorbjørn begyndte i 1.g en sommerdag i 1993, var han fuld af forventning om, at det søde, prøvefri liv på Bordings Friskole nu ville blive afløst af det benhårde, karakterdrevne studiemiljø på Østre Borgerdyd. Her var vel alle kommet for at være seriøse! Nu stod man på tærsklen til de voksnes arbejdsliv!
Efter et par dage begyndte Thorbjørn at tvivle på, om nu også alle tog gymnasiet helt så alvorligt, som han naivt havde troet, de ville. Efter første, komplet kaotiske naturfagstime med den legendariske Svend Wollesen, gik det for alvor op for den unge, gyldenlokkede fløs, at nogle, sådan VIRKELIG for alvor, havde taget sproglig linje udelukkende for at undgå de matematiske fag. Og gymnasiet i det hele taget, fordi de ikke vidste, hvad de ellers skulle lave. Og at de på forhånd havde opgivet alt håb (sikkert med rette) om nogensinde at lære noget naturvidenskab, og derfor lige fra begyndelsen saboterede undervisningen. Meget effektivt, da den kære Svend var vant til at undervise på universitetet, og pædagogisk inkompetent til at skulle håndtere møgunger direkte fra 9. klasse.
Ak.
Med en sammenbidt arrogance, som den dag i dag kan komme over ham, begyndte Thorbjørn et projekt: Efter en uges fnidder, fnadder og plidder i klassen med i alt seks drenge og nogle og tyve piger, begyndte han hovedrystende at skrive de åndsvageste kommentarer ned i sit kladdehæfte. Som sagt, en ikke ubetydelig, ungdommelig arrogance prægede denne aktivitet i den spæde begyndelse.
En dag skævede Peter Brøndum til forfatterens papirer, og straks var Thorbjørns projekt blevet klasseeje. Fra den dag kunne særligt dumme, og sidenhen også bare særligt vittige, kommentarer resultere i det rituelle, taktfaste klassekor: "Bogen! Bogen! Bogen!". Det var signal til Thorbjørn om, at et citat var værdigt til forevigelse. Med tiden overgik det også ham selv, så Bogen gik fra at være et lettere hovmodigt eliteprojekt til at være så folkelig som nogen B. S. Christiansen.
Da 3.g var overstået, satte Thorbjørn sig ned og overførte alle citaterne til Wordperfect. Bogen skulle dog ikke bare sådan kopieres med det samme: Han havde naturligvis gang i at skulle skrive et forord, hvilket førte til at skulle skrive forord til hvert af de tre år, og så skulle der skrives endnu mere, og forresten var det nok også bedst, hvis det hele blev indbundet i svinelæder ...
Ak.
Men nu sidder han så her, i 2006, knap 10 år senere, og omtaler sig selv i tredje person (og han ved ikke helt, hvorfor det er blevet sådan i denne tekst?!), og gør klar til at udnytte internettets herligheder. Yes! Bogen kommer på bloggen. Citaterne er overført fra tilfældige notepapirer og hæfter, så kronologien er ikke 100% korrekt. Dog er Bogen inddelt i 1., 2. og 3.g. Regibemærkningerne står uredigerede hen, som da forfatteren tastede dem ind på en skrammelkasse-bærbar i 1996.
En del steder tænker man "gad vide, hvorfor dét var sjovt?", da citaterne ikke altid er ledsaget af forklarende tekst. Fx er Carina i en geografitime i 2.g citeret for, kort og godt: "4d?". Jeg (arg, jeg magter ikke engang at være konsekvent med det tredjepersonspjat) aner ikke, hvad pointen er, men det var åbenbart morsomt i en ukendt kontekst.
Så til 3.a, ØB, årgang 1996, evt. lærere, der af uransagelige årsager kigger forbi, folk fra parallelklasserne, samt andre interesserede: Her er Bogen, kun 10 år forsinket.
Efter et par dage begyndte Thorbjørn at tvivle på, om nu også alle tog gymnasiet helt så alvorligt, som han naivt havde troet, de ville. Efter første, komplet kaotiske naturfagstime med den legendariske Svend Wollesen, gik det for alvor op for den unge, gyldenlokkede fløs, at nogle, sådan VIRKELIG for alvor, havde taget sproglig linje udelukkende for at undgå de matematiske fag. Og gymnasiet i det hele taget, fordi de ikke vidste, hvad de ellers skulle lave. Og at de på forhånd havde opgivet alt håb (sikkert med rette) om nogensinde at lære noget naturvidenskab, og derfor lige fra begyndelsen saboterede undervisningen. Meget effektivt, da den kære Svend var vant til at undervise på universitetet, og pædagogisk inkompetent til at skulle håndtere møgunger direkte fra 9. klasse.
Ak.
Med en sammenbidt arrogance, som den dag i dag kan komme over ham, begyndte Thorbjørn et projekt: Efter en uges fnidder, fnadder og plidder i klassen med i alt seks drenge og nogle og tyve piger, begyndte han hovedrystende at skrive de åndsvageste kommentarer ned i sit kladdehæfte. Som sagt, en ikke ubetydelig, ungdommelig arrogance prægede denne aktivitet i den spæde begyndelse.
En dag skævede Peter Brøndum til forfatterens papirer, og straks var Thorbjørns projekt blevet klasseeje. Fra den dag kunne særligt dumme, og sidenhen også bare særligt vittige, kommentarer resultere i det rituelle, taktfaste klassekor: "Bogen! Bogen! Bogen!". Det var signal til Thorbjørn om, at et citat var værdigt til forevigelse. Med tiden overgik det også ham selv, så Bogen gik fra at være et lettere hovmodigt eliteprojekt til at være så folkelig som nogen B. S. Christiansen.
Da 3.g var overstået, satte Thorbjørn sig ned og overførte alle citaterne til Wordperfect. Bogen skulle dog ikke bare sådan kopieres med det samme: Han havde naturligvis gang i at skulle skrive et forord, hvilket førte til at skulle skrive forord til hvert af de tre år, og så skulle der skrives endnu mere, og forresten var det nok også bedst, hvis det hele blev indbundet i svinelæder ...
Ak.
Men nu sidder han så her, i 2006, knap 10 år senere, og omtaler sig selv i tredje person (og han ved ikke helt, hvorfor det er blevet sådan i denne tekst?!), og gør klar til at udnytte internettets herligheder. Yes! Bogen kommer på bloggen. Citaterne er overført fra tilfældige notepapirer og hæfter, så kronologien er ikke 100% korrekt. Dog er Bogen inddelt i 1., 2. og 3.g. Regibemærkningerne står uredigerede hen, som da forfatteren tastede dem ind på en skrammelkasse-bærbar i 1996.
En del steder tænker man "gad vide, hvorfor dét var sjovt?", da citaterne ikke altid er ledsaget af forklarende tekst. Fx er Carina i en geografitime i 2.g citeret for, kort og godt: "4d?". Jeg (arg, jeg magter ikke engang at være konsekvent med det tredjepersonspjat) aner ikke, hvad pointen er, men det var åbenbart morsomt i en ukendt kontekst.
Så til 3.a, ØB, årgang 1996, evt. lærere, der af uransagelige årsager kigger forbi, folk fra parallelklasserne, samt andre interesserede: Her er Bogen, kun 10 år forsinket.
Klik på de nedenstående lænker for at gå til de forskellige dele af Bogen.
3 kommentarer:
Dødt link!!! Selvom jeg jo ikke gik på ØB, fik du mig drejet på at læse Bogen - og Ak, så er linket dødt, som unionen, silden og muligvis også Carinas matematiske evner... Ak!
Det fik jeg så skrevet i samme øjeblik, som at HRTH opdaterede siden... Nevermind...
Bogen, BOGEN, BOGEN!!!!1111
*erindrer det messende crescendo efter endnu en uforvarende og citationsværdig kommentar var blevet afleveret af et af A-klassens nokkefår*
Send en kommentar