søndag, juni 10, 2007

Kandidatfest for Rune og Marianne

En herlig fest hos det herlige par; Verdens Sidste-vennerne var naturligvis stærkt repræsenteret.

Der blev dog ikke serveret kødlagkager eller udleveret hatte af kød. Det var jeg måske lidt skuffet over, idet Marianne mere eller mindre havde lovet, at dét ville der være. Men ok, ellers rigtig god mad.


Hustru og gemal, lovformeligt viet af Søren Krarup, gør status over alle de ting, de har lært på Institut for Statskundskab - herunder, at EU er en god ting.


Ingen Verdens Sidste-sammenkomst uden et potpourri af de største klassiske værker udsat for alternativ tekst. Lørdag blev det meget passende: "Redde verden, nu som cand.scient.pol." - hvilket gentages igennem hele sangen. Den afsluttende linje, et halleluja taget fra Messias' jubelkor, blev sunget som "I røde svin!", mens der blev peget fingre ad de to nybagte kandidater.


Fire basser - meget mere mandigt bliver det svært.


Deres blogger samt borddame.


Åh, ja, det er sommer! Det var en hurtig tur hjem til fods, og den smukke udsigt ned mod de to tvillingetårne for enden af Willemoesgade blev skudt. Når jeg nu og da betragter dem, tidlige morgener, på vej hjem fra byen, tænker jeg altid på Ole Jastrau, der netop nævner tårnene, ligeledes på vej hjemad i en brandert.


Tårnene. Jeg synes dette foto har fået en nærmest malerisk kvalitet over sig.


Og udsigt den modsatte vej, og så ellers hjem.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg mener bestemt, at Ole Jastrau bemærker tårnene, da han i ædru tilstand og ved højlys dag passerer over Dr. Louises Bro under en søndagsudflugt til Dyrehaven, der er iværksat i et anfald af dårlig samvittighed over for hans forsømte kone og deres lille Oluf.

Troels

Anonym sagde ...

Jeg mener bestemt, at Ole Jastrau bemærker tårnene, da han i ædru tilstand og ved højlys dag passerer over Dr. Louises Bro under en søndagsudflugt til Dyrehaven, der er iværksat i et anfald af dårlig samvittighed over for hans forsømte kone og deres lille Oluf.

Troels

Hr. T.H. sagde ...

Nå, for søren - jamen, hvis du siger det tror jeg det naturligvis. Ved nærmere eftertanke var jeg sikkert selv på vej hjem fra byen engang for mange år siden, og lagde for første gang mærke til tårnene en sådan tidlig morgen - ihukommende Jastraus observation.

Det er nok sådan associationen er dukket op!