fredag, juni 08, 2007

Den gældende læsegruppe ...


Den friske fyr fra Fredericia flirter kælent med kameraet.

I forgårs (onsdag) var der skriftlig fonetikeksamen på programmet, og forhåbentlig klarede jeg mig igennem med skinnet på næsen. Så vil det ikke mindst være på grund af den herlige læsegruppe, jeg er i: Vi terpede sammen på sagerne op til dagen.

Primært har vores samarbejde ellers drejet sig om den engelske grammatiks spidsfindigheder. Grammatik på universitetsniveau er en ny verden for Kasper og undertegnede, hvor Marit er en haj via sine spanskkundskaber (cand.mag. i spansk og musikvidenskab). Som Kasper og jeg ser det, er Marit vi to glade drenges specialunderviser! Nu og da synes vi dog at have brugbare input, som landets yngste gymnasieinspektor (for real - lige udnævnt) kan bruge. Og ellers prøver vi at leve på at være glade drenge. Og jeg kan lave kaffe! Pulverkaffe, godt nok, men det er med kogende vand og alt muligt lækkert.


Billederne er fra den 30. april 2007 - en mandag, der som oftest var den tid på ugen, hvor vore tre kalendre kunne konvergere.


Sol i stuen, skål i sodavand.


I april rykkede et flot skrivebord ind i Tordengården, og nu var der blevet ryddet grundigt op. I dagens anledning havde vi flyttet mødet fra Grønne Sal til Røde Bibliotek. Rummet ligner nu fuldstændig, det som Deres blogger kunne ønske sig: et klassisk herrebibliotek.

Marit: Norsk jente, der kan tricks med grammatik, samt Thorbjørn, dansk herre, der kan lave pulverkaffe og bruger ocaner af tid på internettet.

Ingen kommentarer: