- men i Nyhavn. Det plejer at være Knippelsbro, når jeg oplever "bro oppe" og har travlt. Denne gang blev jeg afskåret vejen ned til havnebussen, kort før den skulle sejle 200 meter fra, hvor trafikken nu blev standset. Og jeg SKULLE nå den bus for at komme på arbejde til tiden.
Men hvorfor bekymre sig? Ikke alene nåede jeg frem til stoppestedet i tide, havnebussen var selvfølgelig 10 minutter forsinket. Den slags forsinkelser er meget godt klaret, når der er afgang hvert 20. minut. Varianten er selvfølgelig, når havnebussen kommer for TIDLIGT. Tre gange har jeg oplevet at være kort fra stoppestedet henholdsvis to, tre og fire minutter før der var skemamæssig afgang, og så se båden kværne forbi - for når skipperen ikke kan se folk stå i klarstilling halvt ude over havnens vand, kan man jo lige så godt have bedre tid til at lægge til ved næste stop. Eller noget; logikken er ikke umiddelbart til at se. Det er jo ikke, fordi trafiktæthed i havnen (!) kan bruges som forklaring på ligefrem at ville være sikker på at komme FØR til næste stop.
Summa summarum, man bliver nødt til at komme fem minutter før, for at være sikker på ikke at blive agterudsejlet, og derefter kan man nemt komme til at vente 10 minutter efter den annonerede afgang. Alt i alt ventedetider på omkring fem minutter til et kvarter SOM STANDARD på en afgang hvert 20. minut.
Imponerende. Og hvem sagde "bro"? Gratis bro! Københavns vælgere har fået det bystyre, de har fortjent.
Vrissent
Thorbjørn
P.S. Jeg nåede på arbejde til tiden - men med det yderste af neglene. Vel fremme kunne jeg så få at vide, at hele planen var rykket en time, så jeg altså var mødt alt for tidligt. Ak ja! Sov godt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar